Olliestedet Open 2007
Komplet resultatliste er under udarbejdelse.
Hvor bliver Franz af...?
Lørdag morgen står alle os frivillige til tiden og kikker forvirret på
hinanden. Hvor er Franz med nøglen ? Lige den mand der selv har belært
os de sidste par dage, ikke noget med at drikke dagen før vi skal holde
konkurrence, vi skulle være friske og møde kl. 8 sharp... Og så står vi
der, lørdag morgen friske og nyvaskede, der bliver ringet til Franz og
han er sovet fra vækkeuret, det må anbefales at han køber et større
vækkeur inden næste års konkurrence. Men vi fik da spist lidt morgen-
mad mens vi ventede på at han fik trukket i tøjet og startet op i bilen.
Alt gik som smurt, vi var for engangs skyld rigtig godt forberedt, der
var lige de sidste småting der skulle skrues og nogle sponsor klister-
mærker der lige skulle sættes på arealet men alt var hurtigt klar.
Julie og Nicolai tog sig, ligesom de andre år, af at modtage til-
meldinger og skrive alle deltagerne ind på listerne og dommerpanelet
bestod af Ronni, Mus og Nicklas, alle mere eller mindre lokale skatere,
men med en stor retfærdigheds sans, så ingen problemer i det...
B-rækken blev skudt i gang næsten præsist til tiden og det hele kørte
faktisk som smurt. 20 deltagende B-skatere tog deres runs i bedste
stil, der var dog flere hvor det var tydeligt at det var deres første
konkurrence men alle klarede sig faktisk rigtig fint.
Efter en pause til opvarmning for A-gruppen startede jeg som første
skater, man har vel preveligier som arrangør? Det var dog en smule
stressende både at skulle lave lister klar samtidig med at få varmet
op så til næste år skater jeg nok ikke først...
A-gruppen bestod af ialt 28 skatere. Her var en klar forskel, de 6
bedst kvalificerede skilte sig hurtigt ud men gode runs og svedige
tricks, de 2 sidste der gik vidre var tilgengæld noget tættere i
points. Kort efter mit eget run var jeg gået ud for at lave grillmad
til alle de frivillige og til de af vores sponsorer der var kommet så
jeg fik desværre ikke selv set så meget af 2. gennemløb.
Efter en bid mad gik det så løs med finalerne, her var en lille smutter
fra min side, jeg havde glemt at fortælle at række følgen i B-gruppen
skulle vendes da det ellers ville være Alexander Lissalde der skulle
skate både som første i Kval runs og finale. UPS, men det fik vi efter
lidt forvirring rettet op på, sorry folks...
Desværre var både Arder og Andreas Norup smuttet hjem ad før
de kunne nå at skate i finalen i hhv. A og B gruppen, så finalerne
bestod kun af 7 i hver gruppe.
Mens finalen i B-gruppen blev kørt kæmpede jeg som en besat på at
få regnet points ud til hvem i A-gruppen der skulle videre i
finalen og det tog mig længere end jeg regnede med, men jeg synes
alle tog det pænt og der var derfor godt varme skatere klar til
A-finalen. Mens A-finalen blev kørt sad jeg igen og kæmpede med
matematikken så resultatet af B-finalen var klar så her fik jeg
igen ikke set det helt vilde af finalen, damn.
Men ud fra resultatlisterne kan jeg se at der må ha' været sat
nogle heftige tricks...
Best trick efter finalerne var for engangs skyld ikke det helt
vilde snakerun som det tiltider har været, props til skaterne for
at gi hinanden chance til at sætte nogle helt vilde ting uden at
komme altfor meget i vejen for hinanden.
Hvad skete så herefter, tjaaa, præmieoverrækkelse, tak og farvel.
Så var der kun den kedelige del med oprytning tilbage...
Men takket være mange frivillige gik dette faktisk også fint.
Alt i alt var det en dag der gjorde at Franz og jeg fik lyst og
motivation til at gøre det hele igen til næste år og det håber jeg
også på at alle andre også vil...
Christian 'Tjan' Nymand
Sponsorer: