Olliestedet Open 2008
Jeg vil mene at vi, i år, havde en af de fedeste konkurrencer vi nogen sinde
har afholdt, god skating, god stemning og glade mennesker hele dagen igennem.
Vi havde frygtet det ville blive dårligt vejr med regn og blæst, selvfølgelig
er det jo en indendørs konkurrence, men det er jo alligevel dejligt med godt
vejr så det også er muligt at sidde uden for og hygge. Da jeg vågnede og så
en klar blå himmel steg mine forhåbninger om godt vejr og jeg blev ikke skufet.
I B-gruppen var niveauet temmelig højt og jeg var imponeret over hvor meget
der blev rippet, specielt godt gået af konkurrencens yngeste deltager, Emil
Holst, der med fars støtte har været forbi hallen et par gange her på det
seneste for at få tricks og linjer på plads. Med det udtryk der var på
'farmands' ansigt så ved jeg ikke rigtig hvem der var mest nervøs for hvordan
det ville komme til at gå...
Om A-gruppen kan jeg kun fortælle følgende med kæmpe respekt:
For 3 år siden kom Alexander Risvad og deltog for første gang i Olliestedet Open
og vandt B-gruppen, året efter var han blevet sponsoreret og skulle deltage i A-
gruppen, på trods af at han kun var 13 år gammel, og fik en flot 9. plads. I år,
kommer han så igen og deltager i A-gruppen, STADIG med en alder der gør at hvis
han ingen sponsor havde haft kunne deltage i B-gruppen, OG VINDER A-GRUPPEN.
Desuden var vi alle meget overraskede ved at se der i år var kommet besøg fra
det store udland: Xico Basabe og venner fra Neurotic Skateboards kom og løftede
niveauet betydeligt i specielt best trick, men også i hele finalen generelt.
Efter-festen på Cafe Hoe i Hillerød var jeg for busted efter en lang dag i hallen
til at deltage i, men efter Frantz' stemme da han ringede mig op ved 15 tiden
søndag kunne jeg regne ud at der også i denne del af arrangementet blev rippet
og givet max gas, mere om den del må Frantz og resten af BNA komme med en længere
fortælling om på et andet tidspunkt.
Se den samlede resultatliste HER